Angst

Gratis digital terapi uden henvisning til borgere med depression og angst

Borgere over 18 år med let til moderat depression og angst kan få gratis hjælp i Internetpsykiatrien. Behandlingen er udviklet specifikt til at foregå digitalt, og bygger på kognitiv terapi, der omfatter øvelser og opgaver, der løses skriftligt.

For at ansøge om et behandlingsforløb skal borgeren udfylde et skema på https://internetpsykiatrien.dk og skal derfor ikke henvises.

Da behandlingen foregår online og samtalerne via video, henvender behandlingstilbuddet sig til personer, der er fortrolig med at arbejde foran en skærm, er gode til dansk og er indstillet på aktiv deltagelse gennem skriftlig kommunikation.